Generalforsamling Klemensker Jagtforening

 

Flot fremmøde til Klemensker Jagtforenings generalforsamling 2019.

Der var flot fremmøde til Klemensker Jagtforenings generalforsamling tirsdag d. 12-2-2019 i foreningens jagthytte.  29 af foreningens medlemmer startede generalforsamlingen med skipperlabskovs med tilbehør.

Foreningens formand Tage Ipsen, orienterede i sin grundige beretning om foreningens mange aktiviteter. Formanden takkede også div. lodsejere som velvilligt stiller terræn til rådighed til bl.a. lerdueskydning, skydearrangement m.m.

Der var genvalg til alle poster både til bestyrelse, suppleanter og revisorer / bilagskontrollanter. Regnskabet viste et større underskud i 2018, hvilket dog primært skyldtes indkøb af to nye lerduekastemaskiner.  Foreningen har fortsat en sund og stabil økonomi.

Årets krage og skadebens konkurrence blev igen i år vundet af Jens Bager med 9 par, Claus K Hansen blev nr. 2.

Aftenens dirigent var Jacob Tholstrup.

De 2 nye lerduekastemaskiner er ved at blive monteret på skydevognen, og forventes at være klar til brug februar / marts 2019.

ME.

Jens Bager vinder af krage / skadebens konkurrencen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.